STREPTOKOKKER

For et stykke tid siden holdt jeg foredrag for en forening af børnelæger. De kan ikke lide blodige billeder og afhuggede lemmer. Jeg måtte lede i mit arkiv og lykkedes faktisk finde en hel del ublodige billeder på små patienter som jeg havde behandlet under min tid på Aira Hospital.

Der kom mange børn med forskellige infektionssygdomme, bland andet streptokokinfektioner i halsen og på huden.

Som bekendt er den type af bakterien som kaldes beta-hæmolytiske streptokokker årsag til en række andre sygdomsbilleder som skyldes at bakterien forleder kroppen til at producere antistoffer mod kroppens egne væv, autoimmun reaktion.

Mest almindelig er reumatisk feber – ikke at forveksle med reumatoid artrit (RA) – en akut inflammation som hopper fra led til led. Den er godartet,

Inflammerede led

En anden er akut glomerulonefritis, en akut inflammation i nyrerne som årsager ødem af hele kroppen.

Frisk og glad

Farligst er skade på en af hjerteklapperne (mitralisklappen) som kan få hjertet at svigte helt.

Mere udsædvanlig er Sydenhamn’s Chorea – også kendt under navnet Sankt Veits dans – som angriber det centrale nervesystem og årsager ufrivillige bevægelser.

Sydenhamn’s Chorea – Sankt Veits dans

SLANGER

Journalistik virker ikke gå ud på at rapportere objektivt om viktige hendelser. Snarere sensationelle indlæg som kan oprøre og skræmme. Her er dagens “nyhed”:

https://www.svt.se/nyheter/utrikes/ett-av-varldens-storsta-folkhalsoproblem-okant-for-manga

https://www.svt.se/nyheter/utrikes/ett-av-varldens-storsta-folkhalsoproblem-okant-for-manga

Mange spørger mig der ikke fandtes mange slanger i Aira. Underforstået om det var farligt at leve der. Der fandtes masser med slanger og farligt var det. Men ikke på grund af slangerne.

Vi så en håndfuld slangebid om året. Alle overlevede.

Derimod kom der en mængde med mere eller mindre alvorlige skadede efter vold udført af mennesker. Ikke sjældent dødelig vold. Øksehug, knivstik i brystet, spyd i maven, skallen indtrykket o.s.v.

Det er mennesker man skal være bange for. Ikke slangerne.

Men min kære hustru var besat af at dræbe alle slanger hun så, ubetinget. Denne stakkels kobra efterlod et dussin unger som boede under trappen til vores hus moderløse.

SYNOVEKTOMI

Kronisk hævelse af en større led uden dramatiske symptom leder til mistanke om tuberkulose. Der findes mange andre diagnoser med samme kliniske billede, men uafset bagomliggende årsag er den bedste behandling kirurgisk synovektomi – fjerne al inflameret/infekteret ledhinde.

At bare punktere og tømme ledvædsken ud fører ikke til noget. Vædskeansamlingen tilbagedannes på en gang.

Jeg anvender altid en submedialis adgang der den man lyfter den store lårbensmuskel op og kommer ind til ledet. Efter at al inflammeret ledhinne er fjernet falder musklen fint tilbage på sin plads. Det giver et udmærket funktionelt resultat der patienten kan begynde at træne knæbeveægelser på en gang efter indgrebet.

Samme procedure som Powerpoint Presentation:

Og som video:

RYGBESVÆR

Rygbesvær. Det findes vel ikke i Afrika? Tror de fleste.

Men det gør det absolut. Der er bare ingen som søger for der findes ingen hjælp at få. Med undtagelse af Aira Hospital.

Der gik ganske lang tid inden jeg fik min første patient med diskusprolaps og svær ischias. Jeg havde allerede introduceret myelografi (kontrast røntgen) som diagnostisk hjælpemiddel. En metode som nu er obsolet, men som anvendtes overalt i vestverden inden datortomografien kom.

I Etiopien fandtes der ikke et eneste CT apparat udenfor hovedstaden, så de 90 miljoner som boede på landet havde ikke tilgang til den moderne undersøgelsesteknik. Det måtte række med myelograi. Ingen at skamme sig over. Det fungerede jo udmærket her hjemme i flere decennier.

Operationen var vellykket og efter et par måneder kom næste patient fra samme område. Også den blev helbredt. Så begyndte det at komme fler og fler patienter. Tils sidst havde jeg altid mindst et par rygoperationer på programmet hver uge. Mest var det diskusprolapser og spinal stenoser (rygmarvsforsnævringer).

Her er en video på operation af spinal stenose.

Snart vender den etiopiske læge som har fået ekonomisk stød af EDUF (www.eduf.se) til at specialisere sig i ortopedi tilbage til Aira Hospital. Jeg har lovet at rejse tilbage for at lære ham rygkirurgi. Et meget eftersat område i hele landet og noget som ikke læres ud under uddannelsen.

CANCER II

Kan mænd få brystcancer? Javist kan de det.

Under min studeitid cirkulerede der en sjov historie om manden som ville købe en Rolls Royce, men kom i tvivel når han så at der fandtes et lille hul i frontpartiet. Det som fandtes på de første Ford bilerne gennem hvilket man startede motoren manuelt med et håndsving.

“Hvad er det hullet til?” spurgte køberen.

“Om motoren ikke starter kan man få gang i den med et håndsving. Men det sker aldrig!” svarede forsæljeren.

“Men hvorfor findes det der. Om det aldrig sker?”

“Sir! Hvorfor har de selv to brystvorter?”

Det var morsomt på den tid. Idag har biologiske mænd faktisk ammet sine børn efter gennemgået hormonbehandling. Og snart kommer vi at få se en biologisk mand blive gravid og føde et barn. Det findes tilstrækkeligt med galne mennesker i denne verden for at det skal ske.

Men hvordan skulde det gå til?

Enkelt. Tekniken findes allerede. Et fertiliseret æg implanteres i mandens bughule efter forberende hormonbehandling. Der vokser det ligesom en ekstrauterin graviditet hos en biologisk kvinde. Når fostret har vokset sig levedygtigt tager man det ud ved at åbne bugen kirurgisk. Viola!

Tilbage til mandlig brystcancer. Den behandles akkurat på samme måde som hos kvinder.

CANCER

Ofte får jeg spørgsmålet om der findes cancer i Afrika. Det gør det. Kræft forekommer mindst lige så ofte som her hjemme. Deværre er bevidstheden lav. Patienterne kommer næsten altid for sent og kan ikke kureres. For det meste blir det palliativ kirurgi.

På flertallet af de over 80 forskellige sprog som findes i Etiopien mangler order “cancer”. Undertiden anvender man samme ord som for tuberkulose: “Nekasar”, og det gør det jo ikke enklare for patienten.



Transplantationskniven er en uvurderlig hjælp. Der findes automatiserede som går med trykluft eller elektricitet, men de går før eller senere altid i stykker. Den enklere hånddrevne model er at foretrække.

Et andet viktigt instrument er meshe-apparatet. Med det laver man små hål i hudtransplantatet som gør at det kan ekspandere og dækkre et større område. 

Det gør også så at serum og blod kan sippre ud. Ellers samler det sig under transplantatet og lyfter det op fra underlaget og hindrer det i at fastne.

Om man savner et mesh- apparat eller det er i stykker kan man meshe med et skalpelblad. Men det er tidsrøvende og ikke lige så effektivt.

Derfor forsøgte jeg holde meshe-apparaten ved livet. Det krævede reparationer til og fra.

Her tvinder jeg en spiralfjeder fra en metaltråd

Det er et tungt emne. Men den vidunderlige livsindstilling som de fleste habesha besidder gjorde det lettere at håndtere.

Her smiler en ung nyoperet kvinde til fotografen. Hun behøver ikke langvarig kriseterapi eller stød af psykolog.

Dagen efter mastektomi på grund af brystcancer. Her behøves ingen kriseterapi.

HOKUS POKUS forts.

Efter mere end et decennium som kirurg på landsbyen i Etiopien vendte jeg tilbage til svensk sundhedsvæsen. Jeg opdagede at Sverige er mindst lige så eksotisk som Etiopien med ritualer som er lige så svære at forstå som medicinmændenes i Afrika.

Noget som jeg reagerede på var de evige håndhilsninger med samtlige patienter på stuegangende. Alle tog hinandern i hånden og hilste. Jeg forstod ikke det værdifulde i det, så bare smitterisken og foreslog at man i steddet for skulle hilse som araberne med højre hånd på hjærtet. En fin og smittefri gestus.

Eller hvorfor ikke hilse som gangsta ved at slå knytbæverne imod hananden? Reducerer smitterisikoen væsentlig.

Men nej! Det gik ikke,

Selvfølgelig spredte Roskildesygen sig på afdelingen. Da indtrådte påbud om at salene der smittede patienter befandt sig skulle omgives af visse ritualer. Ikke røgelse og helligt vand. Men næsten.

Inden man trådte ind på salen skulle man iføre sig en gul beskyttelsesfrakke, hue, mundbind og plastiktøfler på skoene. Derefter skulle man vaske hænderne med sprit.

Kaliciviruset som årsager sygdommen påvirkes overhovedet ikke af sprit. Og smitten fandtes jo inde i salen. Ikke udenfor. Så hvorfor sprit?

Smittevejen for viruset er fra afføring via hånd til mund. Det anvender sig ikke af luftbåren smitte. Mundbind, hue, frakker og plastiktøfler virker derfor helt meningslæse i min enfoldige verden.

Faktum er at virus overføres ved direkte transmission fra en kontamineret hånd til munden. For at forhindre smittespredning skal man derfor vaske hænderne efter toiletbesøg og inden måltiderne. Inget andet. Imgen Hokus Pokus.

HOKUS POKUS

Vi griner godt over den beskyttelse som lægerne anvendte under digerdøden

Men er vi så meget bedre idag? Tag bare mundbindet.

Allerede for mere en to decennier visede videnskabelige undersøgelser at mundbind ikke bare er overflødelige men til og med kan være skadelige.

Et stort antal patienter opereredes. Halvdelen af kirurg med mundbind og halvdelen af kirurg uden. Til videnskabens store overraskelse havde de patienter som opereredes af kirurg med mundbind højere incidens af sårinfektioner.

Hvad kunde det bero på?

Forklaringen blev at mundbindet skraber huden vilket resulterer i at en masse små partikler falder ned i såret. og skaber infektion.

Man gentog forsøget med mundbind som blev tapet i kanterne så at partiklerne ikke kunde falde ned i såret. Det gav bedste resultat. Mindste frekvens af sårinfektioner.

Men efter en kortere tid – ca 20 min – bliver mundbindet gennemfuktigt og slutter med at fungere som infektionsbarriere. Om mundbindet skal virke må det altså tapes og byttes regelmæssigt.

På hospitalet i Aira anvendte jeg aldrig mundbind, men undertiden en plastskærm som jeg købte på Bilka.

Havde vi mange sårinfektioner? Nej!

Vigtigste faktorer for opkomsten af sårinfektion er:

  • Antallet personer på operationsstuen
  • Trafikken – bevægelser i stuen
  • Hvor længe operationssåret er åbent
  • Mikrobiologiske miljøen

Jo flere personer, jo mere de bevæger sig og jo længere tid som operationen tager desto højere er risikoen for sårinfektion.

ANSIGTSLØFTNING

Kosmetiske operationer er ingen højprioriteret virksomhed i Etiopien. Der aldres man med værdighed.

Den eneste ansigtsløftning jeg gjorde var på en bonde som blev indlagt i nattens mulm og mørke

Han havde lagt sig for at sove udenhus for at vagte sine afgrøder i håb om at kunde hindre dem i at blive ødelagte af bavianerne. Han blev imidlertid vækket på en uventet og abrupt måde når en sulten hyæne begyndte at gnave på hans hoved. Inden han nåede at reagere havde den taget en reel luns af venstre kind.

Sædvanligvis lukker man aldrig sår efter bid af dyr eller mennesker på grund af den store infektionsrisiko. Men der findes som altid undtagelser. Ansigt og hænder har en så rigelig blodforsyning at man i visse tilfælde kan tillade sig at tage afskridt fra tommelreglen.

En udvej havde naturligtvis været at dække defekten med et frit hudtransplantat. Men den løsning havde ikke givet lige så tilfredsstillende resultat som den “ansigtsløftning” jeg valgte.

Huden på ansiktet er meget elastisk og kan let mobiliseres – løftes – og skæres til en flap som man kan “trikse” med.

Resultatet er ikke så dårligt når man tænker på at “ansigtsløftningen” blev gjort af en enkel bondekirurg uden plastikkirurgisk uddannelse på et lille landsbyhospital i et av verdens fattigste lande.

ELECTRIC DJIRA

Da vi kom til hospitalet i Aira fandtes der verken elektricitet eller telefon – andet end telefonhuset i byen og hospitalets egen generator. Vand havde vi. Periodvist.

Efter nogle år kom elektriciteten til byen. Den var lige så kryddret som den etiopiske pebergryde og lige så uforudsigelig som hverdagen i dette vidunderlige land. Den kom undertiden med forbyttede faser, undertiden med bare to ud af tre faser og undertiden slet ikke.

Efter ydderligere nogle år kom telefonen. Så slap man gå hele vejen op til byen for at ringe og slap samtidig alle nysgerrige som som altid hængte i vinduet i mangel på anden underholdning. Man kunde til og med få indkommende samtaler. Altså når det fungerede og linjen inte var “broken”.

Min kære hustru stod op om morgenen og kogte kaffe. Et gøremål som af Gud er indstiftet for kvinden ifølge etiopisk tradition. Så kunde hon råbe: “Erik! Der findes elektricitet!” En god begyndelse på dagen. Det lovede godt.

Endnu bedre blev det om hun tilføjede: ….och vand!”. Men så fungerede ikke telefonen. Det var som med skrabe lotterne derhjemme: Man fik aldrig tre i rad.

Operationspersonalet var på ekstra godt humør når de ved arbekdsdagens begyndelse kunde raportere: “Electric djira!” (Der findes elektricitet)

Befolkningen havde ingen erfaring eller vane med disse moderniteter. Særlig elektriciteten stillede til med problem. Man forstod ikke faren. Med jævne mellemrum fik vi patienter med svære – undertiden uhyggelige – brændskader efter at de havde taget tag i de elektriske højspændingsledninger.

Det blev mange amputationer

Det eneste vi aldrig manglede var glæden og det store smil som altid fandtes. Selv under de sværeste omstændigheder.

Denna bild har ett alt-attribut som är tomt. Dess filnamn är IMG_3359-1-768x1024.jpg

Der har vi noget at lære os af. Glæden over selve livet.