HOKUS POKUS forts.

Efter mere end et decennium som kirurg på landsbyen i Etiopien vendte jeg tilbage til svensk sundhedsvæsen. Jeg opdagede at Sverige er mindst lige så eksotisk som Etiopien med ritualer som er lige så svære at forstå som medicinmændenes i Afrika.

Noget som jeg reagerede på var de evige håndhilsninger med samtlige patienter på stuegangende. Alle tog hinandern i hånden og hilste. Jeg forstod ikke det værdifulde i det, så bare smitterisken og foreslog at man i steddet for skulle hilse som araberne med højre hånd på hjærtet. En fin og smittefri gestus.

Eller hvorfor ikke hilse som gangsta ved at slå knytbæverne imod hananden? Reducerer smitterisikoen væsentlig.

Men nej! Det gik ikke,

Selvfølgelig spredte Roskildesygen sig på afdelingen. Da indtrådte påbud om at salene der smittede patienter befandt sig skulle omgives af visse ritualer. Ikke røgelse og helligt vand. Men næsten.

Inden man trådte ind på salen skulle man iføre sig en gul beskyttelsesfrakke, hue, mundbind og plastiktøfler på skoene. Derefter skulle man vaske hænderne med sprit.

Kaliciviruset som årsager sygdommen påvirkes overhovedet ikke af sprit. Og smitten fandtes jo inde i salen. Ikke udenfor. Så hvorfor sprit?

Smittevejen for viruset er fra afføring via hånd til mund. Det anvender sig ikke af luftbåren smitte. Mundbind, hue, frakker og plastiktøfler virker derfor helt meningslæse i min enfoldige verden.

Faktum er at virus overføres ved direkte transmission fra en kontamineret hånd til munden. For at forhindre smittespredning skal man derfor vaske hænderne efter toiletbesøg og inden måltiderne. Inget andet. Imgen Hokus Pokus.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *