BOGEN IGEN

Flere har spurgt hvornår min bog kommer i en engelsk version. For real altså.

Når jeg fik rede på at det skulle koste 200 000 kr at få den oversat lagde jeg straks planen på hylden.

Men så traf jeg en kollega som jeg arbejdede sammen med for mange år siden på hospitalet i Eksjö. Han er siden mange år neurokirurg i North Carolina over there in the great country. Efter att have læst bogen tilbød han sig på stående fod at oversætte den. Det var jo perfekt med en læge som oversættere.

Efter et stykke tid hørte jeg fra ham igen:

“Oversættelsen er det mindste problem. Men om vi skal få solgt bogen må du være med i Late Night TV Show.” – “Ingen problem. Det gør jeg gerne.”

“Og så må du komme ud som transperson” – “Hhhmm – men det kan jeg vel gå med på.”

“Og fortælle at du skrev bogen for at få penge til kønsbyte operation” – Efter en stunds betænketid gik jeg med på det. Hvad gør man ikke for sin bog?

Men min kære hustru sagde bestemt nej. “Om du gør dette så skiller jeg mig på en gang!”

Da konfronterede jeg henne: “Du har lovet indfor Gud og forsamlingen at vores ægteskab skal vare til døden os skiller!”

Da blev hun tavs. En stund. Så tillagde hun: “Men så må jeg jo bare tage livet af dig!”

Nu har jeg en anden plan igang. Sammen med et engelsk forlag har jeg ansøgt om stipendie fra Pen Translate som kan dække 75% af udgifterne til oversættelsen.

Så kryds fingrene.

BOGEN

Som jeg har fortalt om tidligere var der ingen af alle aviser, aftenblade eller ugeskrifter som syntes at bogen jeg sendte til dem var værd at omtale.

At jeg ikke fik noget forlag interesseret af at trykke bogen er jeg ikke længere det mindste forbavset over nu når jeg har læst om hvordan Hendes Kongelige Højhed Prinsessen Mærtha Louises kæreste Shamanen Derek fik indraget sin bog som ellers var færdigtrykt.

Den skulle lanceres i både Norge og Danmark. Men så opdagedes det at shamanen har skrevet hvordan man med bare tankens kraft kan helbrede cancer. Det var valligevel lidt for mavestærkt for forlagene. Bogen blev trukket tilbage under stort ståhej i sladreaviserne.

Manuskriptet burde ha blevet gransket tidligere og aldrig ha blevet antaget”, skriver forlaget.

Det er altså sådan at udvalget sker. Er man shaman og kæreste med en kongtelig så får man bogkontrakt på et sølvfad uden at nogen læser manuskriptet.

Hvor lavt kan man synke?

Jeg takker min Gud og Skabere at min bog blev refuseret af samtlige forlag i hele Skandinavien. Det er nok den fineste udmærkelse man kan få. Og anmeldelserne som kultureliten ikke kunde nedlade sig til at skrive kan jeg sagtens undvære.

Da og da kommer der brev fra helt almindelige mennesker som har læst bogen og taget sig tiden og besværet at skrive og takke. Det er den fineste hædersbevisning man kan få.

Carlsberg plejede at skrive på sin etiket: “Leverandør til det kongelige danske hof“. Tuborg skrev: “Leverandør til det danske folk“. Det er lidt på den måde jeg føler det.

DR. LUDDERKARL

En gang for længe siden stod jeg forvirret med studenterhuen i hånden. Hvad skulle jeg blive?

Mine karakterer var ikke tilstrækkeligt gode for at blive veterinær eller fysioterapeut. Jeg fik nøje mig med at blive læge.

Under studietiden fortsatte jeg som stamgæst på den lokale bodega på Amager i København.

Det var nyttigt at omgås med “almindelige mennesker” og ikke bare akademiker. Man kunne lære sig en hel del.

Et af emnerne på uddannelsen var “Hud & Kønssygdomme”. Jeg behøvede bare læse om hudsygdommene. Det andre lærde jeg mig på krogen.

En aften spurgte bartenderen mig om jeg ikke kunde skrive recept på penicillin. Han havde fået gonorré.

“Hvordan ved du det?” spurgte jeg.

“Om tissemanden ligger fastklistret til lagenet når man vågner om morgen og bare kan tisse i en kop med varmt vand. Så har man gonorré!”

Bedre beskrivelse end i en lærebog.

Desværre var jeg bare student og kunde ikke skrive recept. Han måtte gå til klinikken på Blegdamsvej. Efter konsultationen blev han spurgt af en ung kandidat om han ville deltage i en enquete undersøgelse.

Det havde han ingenting imod. Kandidaten var en ung og smuk dame.

“Hun spurgte om alt muligt i mit sexliv. Jeg smurte tykt på. Jeg ville jo ikke at hun skulle tro jeg var en dårlig elsker!”

Siden da har jeg altid været skeptisk til videnskablige artikler som bygger på enquete undersøgelser.

En af mine studiekammerater kom fra provinsen i Jylland. Han havde aldrig været i storstaden før og gik forbløffet omkring med store øjne. Han boede på et rum i Nyhavn. Det var langt inden det blev fashionabelt. Dengang var Nyhavn det eneste område i København hvor politiet patruljerede tre og tre.

En dag spurgte en af hans naboer om ikke han kunde kigge lidt efter “hans piger” medens han var væk i et vigtigt ærinde.

“Ingen problem. Det kan jeg.”

Først lang tid efter gik det op for ham at han havde ageret ludderkarl.

Det gjorde ham ikke til nogen værre læge. Tværtimod!

STREPTOKOKKER

For et stykke tid siden holdt jeg foredrag for en forening af børnelæger. De kan ikke lide blodige billeder og afhuggede lemmer. Jeg måtte lede i mit arkiv og lykkedes faktisk finde en hel del ublodige billeder på små patienter som jeg havde behandlet under min tid på Aira Hospital.

Der kom mange børn med forskellige infektionssygdomme, bland andet streptokokinfektioner i halsen og på huden.

Som bekendt er den type af bakterien som kaldes beta-hæmolytiske streptokokker årsag til en række andre sygdomsbilleder som skyldes at bakterien forleder kroppen til at producere antistoffer mod kroppens egne væv, autoimmun reaktion.

Mest almindelig er reumatisk feber – ikke at forveksle med reumatoid artrit (RA) – en akut inflammation som hopper fra led til led. Den er godartet,

Inflammerede led

En anden er akut glomerulonefritis, en akut inflammation i nyrerne som årsager ødem af hele kroppen.

Frisk og glad

Farligst er skade på en af hjerteklapperne (mitralisklappen) som kan få hjertet at svigte helt.

Mere udsædvanlig er Sydenhamn’s Chorea – også kendt under navnet Sankt Veits dans – som angriber det centrale nervesystem og årsager ufrivillige bevægelser.

Sydenhamn’s Chorea – Sankt Veits dans

SLANGER

Journalistik virker ikke gå ud på at rapportere objektivt om viktige hendelser. Snarere sensationelle indlæg som kan oprøre og skræmme. Her er dagens “nyhed”:

https://www.svt.se/nyheter/utrikes/ett-av-varldens-storsta-folkhalsoproblem-okant-for-manga

https://www.svt.se/nyheter/utrikes/ett-av-varldens-storsta-folkhalsoproblem-okant-for-manga

Mange spørger mig der ikke fandtes mange slanger i Aira. Underforstået om det var farligt at leve der. Der fandtes masser med slanger og farligt var det. Men ikke på grund af slangerne.

Vi så en håndfuld slangebid om året. Alle overlevede.

Derimod kom der en mængde med mere eller mindre alvorlige skadede efter vold udført af mennesker. Ikke sjældent dødelig vold. Øksehug, knivstik i brystet, spyd i maven, skallen indtrykket o.s.v.

Det er mennesker man skal være bange for. Ikke slangerne.

Men min kære hustru var besat af at dræbe alle slanger hun så, ubetinget. Denne stakkels kobra efterlod et dussin unger som boede under trappen til vores hus moderløse.

SYNOVEKTOMI

Kronisk hævelse af en større led uden dramatiske symptom leder til mistanke om tuberkulose. Der findes mange andre diagnoser med samme kliniske billede, men uafset bagomliggende årsag er den bedste behandling kirurgisk synovektomi – fjerne al inflameret/infekteret ledhinde.

At bare punktere og tømme ledvædsken ud fører ikke til noget. Vædskeansamlingen tilbagedannes på en gang.

Jeg anvender altid en submedialis adgang der den man lyfter den store lårbensmuskel op og kommer ind til ledet. Efter at al inflammeret ledhinne er fjernet falder musklen fint tilbage på sin plads. Det giver et udmærket funktionelt resultat der patienten kan begynde at træne knæbeveægelser på en gang efter indgrebet.

Samme procedure som Powerpoint Presentation:

Og som video:

RYGBESVÆR

Rygbesvær. Det findes vel ikke i Afrika? Tror de fleste.

Men det gør det absolut. Der er bare ingen som søger for der findes ingen hjælp at få. Med undtagelse af Aira Hospital.

Der gik ganske lang tid inden jeg fik min første patient med diskusprolaps og svær ischias. Jeg havde allerede introduceret myelografi (kontrast røntgen) som diagnostisk hjælpemiddel. En metode som nu er obsolet, men som anvendtes overalt i vestverden inden datortomografien kom.

I Etiopien fandtes der ikke et eneste CT apparat udenfor hovedstaden, så de 90 miljoner som boede på landet havde ikke tilgang til den moderne undersøgelsesteknik. Det måtte række med myelograi. Ingen at skamme sig over. Det fungerede jo udmærket her hjemme i flere decennier.

Operationen var vellykket og efter et par måneder kom næste patient fra samme område. Også den blev helbredt. Så begyndte det at komme fler og fler patienter. Tils sidst havde jeg altid mindst et par rygoperationer på programmet hver uge. Mest var det diskusprolapser og spinal stenoser (rygmarvsforsnævringer).

Her er en video på operation af spinal stenose.

Snart vender den etiopiske læge som har fået ekonomisk stød af EDUF (www.eduf.se) til at specialisere sig i ortopedi tilbage til Aira Hospital. Jeg har lovet at rejse tilbage for at lære ham rygkirurgi. Et meget eftersat område i hele landet og noget som ikke læres ud under uddannelsen.

CANCER II

Kan mænd få brystcancer? Javist kan de det.

Under min studeitid cirkulerede der en sjov historie om manden som ville købe en Rolls Royce, men kom i tvivel når han så at der fandtes et lille hul i frontpartiet. Det som fandtes på de første Ford bilerne gennem hvilket man startede motoren manuelt med et håndsving.

“Hvad er det hullet til?” spurgte køberen.

“Om motoren ikke starter kan man få gang i den med et håndsving. Men det sker aldrig!” svarede forsæljeren.

“Men hvorfor findes det der. Om det aldrig sker?”

“Sir! Hvorfor har de selv to brystvorter?”

Det var morsomt på den tid. Idag har biologiske mænd faktisk ammet sine børn efter gennemgået hormonbehandling. Og snart kommer vi at få se en biologisk mand blive gravid og føde et barn. Det findes tilstrækkeligt med galne mennesker i denne verden for at det skal ske.

Men hvordan skulde det gå til?

Enkelt. Tekniken findes allerede. Et fertiliseret æg implanteres i mandens bughule efter forberende hormonbehandling. Der vokser det ligesom en ekstrauterin graviditet hos en biologisk kvinde. Når fostret har vokset sig levedygtigt tager man det ud ved at åbne bugen kirurgisk. Viola!

Tilbage til mandlig brystcancer. Den behandles akkurat på samme måde som hos kvinder.

CANCER

Ofte får jeg spørgsmålet om der findes cancer i Afrika. Det gør det. Kræft forekommer mindst lige så ofte som her hjemme. Deværre er bevidstheden lav. Patienterne kommer næsten altid for sent og kan ikke kureres. For det meste blir det palliativ kirurgi.

På flertallet af de over 80 forskellige sprog som findes i Etiopien mangler order “cancer”. Undertiden anvender man samme ord som for tuberkulose: “Nekasar”, og det gør det jo ikke enklare for patienten.



Transplantationskniven er en uvurderlig hjælp. Der findes automatiserede som går med trykluft eller elektricitet, men de går før eller senere altid i stykker. Den enklere hånddrevne model er at foretrække.

Et andet viktigt instrument er meshe-apparatet. Med det laver man små hål i hudtransplantatet som gør at det kan ekspandere og dækkre et større område. 

Det gør også så at serum og blod kan sippre ud. Ellers samler det sig under transplantatet og lyfter det op fra underlaget og hindrer det i at fastne.

Om man savner et mesh- apparat eller det er i stykker kan man meshe med et skalpelblad. Men det er tidsrøvende og ikke lige så effektivt.

Derfor forsøgte jeg holde meshe-apparaten ved livet. Det krævede reparationer til og fra.

Her tvinder jeg en spiralfjeder fra en metaltråd

Det er et tungt emne. Men den vidunderlige livsindstilling som de fleste habesha besidder gjorde det lettere at håndtere.

Her smiler en ung nyoperet kvinde til fotografen. Hun behøver ikke langvarig kriseterapi eller stød af psykolog.

Dagen efter mastektomi på grund af brystcancer. Her behøves ingen kriseterapi.

HOKUS POKUS forts.

Efter mere end et decennium som kirurg på landsbyen i Etiopien vendte jeg tilbage til svensk sundhedsvæsen. Jeg opdagede at Sverige er mindst lige så eksotisk som Etiopien med ritualer som er lige så svære at forstå som medicinmændenes i Afrika.

Noget som jeg reagerede på var de evige håndhilsninger med samtlige patienter på stuegangende. Alle tog hinandern i hånden og hilste. Jeg forstod ikke det værdifulde i det, så bare smitterisken og foreslog at man i steddet for skulle hilse som araberne med højre hånd på hjærtet. En fin og smittefri gestus.

Eller hvorfor ikke hilse som gangsta ved at slå knytbæverne imod hananden? Reducerer smitterisikoen væsentlig.

Men nej! Det gik ikke,

Selvfølgelig spredte Roskildesygen sig på afdelingen. Da indtrådte påbud om at salene der smittede patienter befandt sig skulle omgives af visse ritualer. Ikke røgelse og helligt vand. Men næsten.

Inden man trådte ind på salen skulle man iføre sig en gul beskyttelsesfrakke, hue, mundbind og plastiktøfler på skoene. Derefter skulle man vaske hænderne med sprit.

Kaliciviruset som årsager sygdommen påvirkes overhovedet ikke af sprit. Og smitten fandtes jo inde i salen. Ikke udenfor. Så hvorfor sprit?

Smittevejen for viruset er fra afføring via hånd til mund. Det anvender sig ikke af luftbåren smitte. Mundbind, hue, frakker og plastiktøfler virker derfor helt meningslæse i min enfoldige verden.

Faktum er at virus overføres ved direkte transmission fra en kontamineret hånd til munden. For at forhindre smittespredning skal man derfor vaske hænderne efter toiletbesøg og inden måltiderne. Inget andet. Imgen Hokus Pokus.